Årets sidste anmeldelse af ZOMBIE CITY 1-2 er dukket op. Denne gang er det bogbotten.dk der har anmeldt lige her. De er også vældigt begejstrede for vores udøde og skriver bl.a.:
“Velfungerende zombie-gyser, der tydeligvis er del af en serie. Det er ulækkert, klaustrofobisk og intenst. Og Simon Bukhaves illustrationer understreger den uhyggelige stemning.”
Dermed har vi faktisk udelukkende fået begejstrede anmeldelser af vores to første udgivelser, og det er da en dejlig måde af afslutte vores første år. Forlaget Corto takker for den gode modtagelse i 2013, og vi glæder os til at vende stærkt tilbage med endnu flere bøger i 2014!